LØSNINGER
Lad os mødes dér, hvor du kan få det største mulige udbytte af dit projekt.
01.
TILGÆNGELIGHEDSAUDIT
Hvordan sikrer du, at de fysiske og digitale rammer for din venue er tilgængelige? Hvordan og hvor kan du optimere, så flere kan deltage på lige fod og føle, at de hører til?
02.
ANALYSE AF UDSTILLINGSDESIGN
Hvem er ekskluderet fra den fysiske og digitale oplevelse? Hvilke tiltag kan der tages, så den også inkluderer dem? Hvordan styrker du belonging gennem inkluderende tiltag?
03.
TILGÆNGELIGE PRODUKTER
Hvordan ved du, om dit produkt er tilgængeligt, og om alle vinkler er tænkt med i design- og udviklingsprocessen? Hvilke faldgruber er der og hvordan kan du ramme målgruppen bedst muligt?
04.
AKTIVITETSWORKSHOP
Hvilke blinde vinkler har du? Hvordan lærer du at tænke i nye baner? Hvordan kan du skabe tilgængelige designløsninger? Hvordan bliver du bedre til at samskabe og inkludere?
05.
RÅDGIVNINGSFORLØB
Hvordan starter du et projekt, der skal styrke inklusion og tilgængelighed for personer med handicap, ordentligt op? Hvilke initiativer, succeskriterier og mål skal du som minimum have indtænkt?
06.
FOREDRAG OG UNDERVISNING
Hvad vil det sige at crippe noget? At give sig i kast med criptastic hacking? Hvornår er det ableisme og teknochauvinisme og hvornår er det repræsentation og samskabelse?
Metode
I mine analyser og anbefalinger læner jeg op ad evidensbaserede principper, forskning og viden såvel som nationale og internationale lovkrav og anbefalinger.

Universelt design
I BR18 (bygningsregelmentet) finder man en del af principperne fra universelt design-tilgangen - men meget af det er forsat bundet op i ufleksible anbefalinger og minimumskrav - og tager ikke højde for behovsforskelle i makro- og mikrobrug.

Crip theory
Handicapforskningen byder ind med nyttig viden og evidensbaserede tilgange, der kan bruges til at styrke forståelsen for og arbejdet med inkludere og ligestille mennesker med handicap.

FN's Handicapkonvention
Handicapkonventionen, som Danmark og 176 andre lande har ratificeret, rummer en række bestemmelser og anbefalinger, der skal styrke mennesker med handicaps ret til at leve på samme vilkår som alle andre.

EAA
EAA (Den Europæiske Tilgængelighedslov) kræver, at offentlige adgangspunkter (både fysiske og digitale) skal være tilgængelige for alle. Det indbefatter både produktdesign- og udvikling, markedsføring og salg samt adgangsforhold.

WCAG
WCAG formulerer en række tilgængelighedskrav og -anbefalinger til digitalt indhold på tre forskellige niveauer (A, AA og AAA) - alt fra kontrast over skrifttype- og størrelse til navigeringsmuligheder.

Dansk lovgivning
I Danmark har man en række love, der styrker ligestilingen for personer med handicap. Herunder forskelsbehandlingsloven, serviceloven, byggeloven (bygningsregelmentet), arbejdsmiljøloven med mere.

ESG
Den europæiske bæredygtighedsrapportering, ESG, består af tre tværgående bæredygtighedsområder: Miljø (Klima), Social og Ledelse. S'et arbejder også med tilgængelighed, inklusion, belonging og handicap som emne.

DEIB
Diversity, equity, inclusion and belonging er fire vinkler, der altid bør tænkes ind, hvis man gerne vil sikre sig en rummelig og holistisk tilgang i arbejdet med andre mennesker og minoriteter.

Dansk Standard
Hos Dansk Standard er der en række standardiserede anbefalinger, som rammesætter hvordan man bedst kan inkludere personer med handicap i forskellige kontekster, herunder også bæredygtig ledelse.

“Accessibility is not simply about making things easier for disabled people, but about disrupting the normate template of design and rethinking who counts as a user.”
AIMI HAMRAIE, "BUILDING ACCESS", 2017