top of page

50,960,288 tilgængelighedsfejl fundet på tværs af 1 mio. hjemmesider

  • Forfatters billede: Cathrine Mejdal
    Cathrine Mejdal
  • 14. nov.
  • 2 min læsning

HAR DU HUSKET AT TÆNKE DEN DIGITALE TILGÆNGELIGHED IND I DIN ORGANISATION?


I dag (den 15. maj 2025) er det den internationale tilgængelighedsdag.* Og den gode nyhed er, at vi har lavet 10% færre webtilgængelighedsfejl sammenlignet med forrige år. High fives til os alle! Og dog. WebAIMs nyeste rapport peger desværre på, at der er plads til en (hel!) del forbedringer, når det kommer til hjemmesider:


50.960.288 (!) unikke tilgængelighedsfejl er der blevet fundet på tværs af en million hjemmesider. Det giver ca. 51 fejl pr. side på en hjemmeside - i gennemsnit.


94,8% af hjemmesiderne havde mangler i forhold til WCAG 2-standarderne - og min hjemmeside er garanteret en af dem.


Og hvilke fejl finder vi så blandt top tre?


  • Manglende kontrast: 79,1% af siderne opfylder ikke kravene for god kontrast mellem tekst og baggrund. Det betyder, at mennesker med svær synsnedsættelse - som der i øvrigt er ca. 32.000 af i Danmark (IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede) - går glip af den information, som du deler.

  • Alt-tekster for kontekstafhængige billeder: 55,5% af siderne manglede dette. Det gør det sværere for dem, der bruger skærmlæsere, at navigere i hjemmesidens indhold.

  • Manglende etiketter til formularfelter: 48,2% af siderne havde formularfelter uden støttende etiketter i selve feltet, som fx "fornavn", "adresse" m.m. - det kan skabe forvirring hos både blinde, neurodivergente og andre med kognitive udfordringer.


Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg også springer over dér, hvor gærdet er lavest, og kommer til at lave tilgængelighedsfejl på min hjemmeside. Men det er så vigtigt at være sig sit ansvar for at sikre, at alle kan inkluderes, bevidst. Jeg har i dagens anledning derfor rettet til lidt hist og pist på min hjemmeside, så den er blevet en my mere tilgængelig. Det er også god træning for mig og mit tilgængelighedsarbejde i forhold til implementeringen af EAA-lovgivningen, der træder i kraft den 28 juni - i år (2025).


Til alle jer WCAG eller CPACC-certificerede web-eksperter: I gør et godt stykke arbejde for at få os tættere på målet. Tak for det.


*GAAD (Global Accessibility Awareness Day) Foundation står bag markeringen af den internationale tilgængeligelighedsdag.

 
 

Tilgængelighed I Inklusion I Handicap

© 2025 Mejdal Consulting

CVR: 44 85 75 45

GRIB TIL TASTERNE ELLER GIV MIG ET KALD

Lad os tage en uforpligtende snak og finde ud af, hvordan vi sammen kan få jer i mål.

ADRESSE

Biskop Svanes Vej 35B

3460 Birkerød

TELEFON

+45 28 88 02 83

(TIRS-TORS 10-15)

E-MAIL

LINKEDIN

bottom of page