Kunsten at nørde tilgængelighed

Jeg elsker mit arbejde.

Noget af det, jeg nyder mest ved at arbejde med tilgængelighed og inklusion er, at jeg får lov til at nørde det ude i den virkelige verden.

Tag for eksempel dette elevatorområde.

• Der er to elevatorer. Fungerer den ene ikke, kan man bruge den anden og nå frem til destinationen.

• Der er taktile ledelinjer til og fra elevatorerne.

• Elevatorerne er brede nok til at brugere af komplekse kørestole uden problemer kan tage sig et svingom dér.

• Der er et display med en etageviser over hver elevator.

• Der er en haptisk og taktil piletast mellem de to elevatorer.

• Elevatorerne ligger ikke skjult, men midt i en atrium og er lettilgængelige.

• Til venstre for elevatorerne er der et kort, der viser bygningens indretning, og skriftlig information, der fortæller noget om, hvilke lokaler og afdelinger, man kan besøge på de enkelte etager.

• I kabinen er der knapper på begge sider. Den ene knaprække er vandret, i hoftehøjde og tallene er oversat til braille. Den anden knaprække er lodret, i brysthøjde og uden braille. På begge rækker er der en en gul alarmklokkeikon. Der er et skilt med telefonnumre og åbningstider til service- og sikkerhedscentralen.

Så langt, så godt. Nu til minusserne:

• Kontrasten mellem de beige taktile ledelinjer og det lysegrå gulv er ikke optimal. Forholdet skal helst være 1:4,5 - og 1:7, hvis designet er lille.

• Elevatorknapperne i midten står for sig selv uden medfølgende tekst / ikoner / braille, der forklarer, hvad man skal gøre her - og lyden når elevatordørene åbnes og lukkes er lav. Der er ingen visuelle indikatorer, der kan understøtte lyden.

• Displayet over elevatoren er lille og højt placeret. Hverken farvekontrasten eller fontstørrelsen opfylder tilgængelighedskravene. Eneste indikator på at elevatoren kører, er en lille hvid animeret pil ved siden af etageviseren.

• Kortet og den skriftlige information gør læseren en bjørnetjeneste. Fonten er minimal, der er få illustrationer og farvekoderne er off: Det bygningssegment, hvor elevatorerne er, er farvet rød. Prikken, der viser, hvor man står, er også rød. Informationsskiltet klarer sig endnu mindre godt. Her er bygningens nummer angivet til 4 og der er 4 etager. For at skelne mellem de to, har man fremhævet bygningens nummer. Men hvordan ved du, om du ikke befinder dig på 4. sal?

• I kabinen er den øverste del af den lodrette knaprække utilgængelig for småfolk og kørestolsbrugere. Den vandrette knaprække skifter mellem lige og ulige etagenumre og mangler kontrast. Alarmknappen på begge række er ikke oversat til braille. Den er også utilgængelig for døve, døvblinde og andre, der ikke kan tale eller har brug for mundaflæsning.

• Fonten på instruksskiltet er lille og peger kun på, hvordan man telefonisk kan kontakte service- og sikkerhedscentralen. Der er hverken sms- eller mailservice og heller ikke displays, der kan informere skriftligt om status ved evt. elevatorstop.

Hvad havde du selv lagt mærke til?