Sorterer vi kandidater fra, inden de overhovedet får klikket på knappen "Send ansøgning"?
- Cathrine Mejdal

- 14. nov.
- 2 min læsning
Opdateret: 16. nov.
Kan du spotte, hvornår de to følgende tekstuddrag er skrevet:
A: "Søges: Uddannet bogholder med 5 års erfaring."
B: "Du skal have en bogholderuddannelse eller tilsvarende og have minimum 5 års erfaring."
Svar:
A: 1892, indrykket som avisannonce.
B: 2026, på Jobindex.
Der er 134 år mellem de to annoncer og rekrutteringsprocessen har ikke rykket sig nævneværdigt. En screening viser at 3 ud af 4 opslag fra den seneste måned er skrevet i dét sprog. "Vi forventer at du har X uddannelse, Y års erfaring og Z kompetencer."
Det er der et ord for:
Essentialisme. Og netop det gør rekrutteringen til en blind vinkel.
Internationale erfaringer peger på, at de opslag, der har fokus på performance (opgaveløsning, udviklingsmuligheder og praksisnære kompetencer):
Tiltrækker flere og mere mangfoldige kandidater
Øger kvaliteten i ansøgerfeltet
Reducerer turnover og øger fastholdelse
I Danmark, hvor vi kæmper med høj turnover rate (omkring 22% skifter arbejde efter mindre end et år ifølge Danmarks Statistik) og manglende arbejdskraft, er der et kæmpe potentiale i at tænke rekruttering anderledes.
Her er det værd at overveje, om vi skal se på nye rekrutteringspraksisser - som for eksempel Lou Adlers performancebaserede rekruttering. Her handler det i høj grad om at måle kandidater på, hvilke resultater de kan levere (succeskriterier for ansættelsens første år) - og i mindre grad om uddannelse, erfaringer og kompetencer. Det er en tilgang, der ikke kun udvider ansøgerfeltet - den gør også rekruttering mere retfærdig og præcis.
Som en sidebonus gavner det også virksomhedernes evige jagt på uopdyrkede talenter, da den fremgangsmåde i højere grad finder potentiale blandt kvinder, minoriteter og karriereskiftere.
Hvad mener du: Er det danske arbejdsmarked klar til at rekruttere på performance og potentiale i stedet for præcedens og uddannelse?

