top of page

Tilgængelighedsaudit - hvad er det, og hvorfor bør du investere i det?

  • Forfatters billede: Cathrine Mejdal
    Cathrine Mejdal
  • 14. nov.
  • 2 min læsning

Nogle af jer vil nok opdage, at begrebet har en forbindelse til medicinalindustriens auditter, hvor man fx kan gennemtrawle et produktions- eller kvalitetssystem for faldgruber, der i værste tilfælde kan koste menneskeliv.


Tilgængelighedsauditten er ikke så udbredt i Danmark, men har været brugt i USA siden 1970’erne, og nu ved at finde fodfæste i vores nordiske naboer og flere andre europæiske lande.


Målet med sådan en tilgængelighedsaudit er, som Aimi Hamraie så fint forklarer det i Building Access (2024), at få skabt en dialog om udfordringer i et givent design, der kan skabe uhensigtsmæssige barrierer ved brug.


Man tager her udgangspunkt i den laveste fællesnævner - brugere, der ikke er inden for det statistiske normalområde, da ideen er at skabe et sikkerhedsnet, hvor så få som muligt falder igennem. Vi arbejder med nedenstående spørgsmål:


  • Hvordan oplever kunden/brugeren tilgængeligheden af det fællesskab, du gerne vil have dem til at indgå i?

  • Hvordan påvirker dit design brugeroplevelsen og genbesøgsværdien?

  • Hvordan kan du gøre det anderledes - og bedre?


Tilgængeligheden set gennem et sæt handicapkritiske briller

Tilgængelighedsauditoren kan gennemgå designet og pege på potentielle hurdles med henblik på at minimere begrænsninger, fejl og ringere brugeroplevelser.


Det kan eksempelvis være:


  • Eksisterende offentlige arenaer som legepladser, bytorve og idrætsfaciliteter

  • Indretningen af udendørs eller indendørs lokaler og arealer som eksempelvis museer, kontorer, hoteller, produktionshaller eller restauranter/cafeer

  • Digitale og fysiske kommunikations-, bruger- og kundeoplevelser/rejser

  • En idé, der er på tegnebrættet: Et produkt, en udstilling eller arkitektonisk løsning

  • Forbedringer eller justeringer af et eksisterende produkt eller oplevelse


Tilgængelighedsaudit som støtteben

En tilgængelighedsaudit handler ikke om at pege fingre. Den handler om at forstå hvorfor noget fungerer, for hvem det fungerer, og hvordan det kan fungere for flere - gennem gensidig dialog.


En tilgængelighedsaudit adskiller sig også fra en traditionel evalueringsprocedure, da den kigger på processerne bag designet, beslutningerne undervejs og de operative, strukturelle og normative barrierer. Det er altså ikke kun det færdige resultat, der får opmærksomhed.


Samtidig hjælper en tilgængelighedsaudit virksomheder og organisationer med at navigere i lovkrav og anbefalinger som fx S’et i ESG, BR18, WCAG 2.2, EAA og DS 5001, men uden at reducere tilgængelighed til et knastørt “compliance-tjekliste”.


En tilgængelighedsaudit er med andre ord et redskab til strategisk og bæredygtig kvalitetssikring, der både løfter oplevelsen for brugerne og åbner nye muligheder for innovation, branding og inklusion gennem belonging.

 
 

Tilgængelighed I Inklusion I Handicap

© 2025 Mejdal Consulting

CVR: 44 85 75 45

GRIB TIL TASTERNE ELLER GIV MIG ET KALD

Lad os tage en uforpligtende snak og finde ud af, hvordan vi sammen kan få jer i mål.

ADRESSE

Biskop Svanes Vej 35B

3460 Birkerød

TELEFON

+45 28 88 02 83

(TIRS-TORS 10-15)

E-MAIL

LINKEDIN

bottom of page