Rager det dig at vide noget om sensorisk handicap?
- Cathrine Mejdal

- 14. nov.
- 1 min læsning
Opdateret: 16. nov.
Ja, det gør det faktisk. Især hvis du - som 40-50% af danskerne gør - beskæftiger dig med informations- og servicesektoren, hvori brugeroplevelser og -design indgår. Det være sig UD, UX, CX, UI eller noget femte.
Måske arbejder du selv med design af oplevelser, interfaces og produkter eller også sidder du med kolleger, der gør. For dig og din branche kan det primære mål være alt fra at få flere brugere ombord over mere inklusion til bedre tilgængelighed.
Her kommer pointen: Knap 25% lever med mindst et (muligvis flere) sensoriske handicap (World Health Organization). Derfor bør du designe multisensorisk.
Jo flere sanser et produkt, en bygning, en udstilling, en installation eller oplevelse kan kommunikere til, des mere robust og inkluderende bliver designet. Og som en sidegevinst fanger du sandsynligvis flere hjerter og øjne - og nye målgrupper.
Så jo, det rager dig at vide noget om sensorisk handicap. Og du får det helt gratis her.


